Skip til hoved indholdet

Status og mål for rottebekæmpelse

Her finder du Høje-Taastrup Kommunes handlingsplan for rottebekæmpelse.

Bekæmpelse af rotter er en del af kommunens mål om at understøtte en ren og sund fælles fremtid for kommunens borgere. Derfor har vi udarbejdet en rottehandlingsplan, som styrer og fokuserer vores indsats og koordinerer samarbejdet med blandt andet kloakforsyningen.

Alle anmeldelser af rotter registreres i Driftsweb (DW3). Høje Taastrup Kommune og HTK Forsyning prioriterer rottebekæmpelsen ud fra intensiteten af registrerede anmeldelser om rotter. Derfor er din henvendelse afgørende for, at vi kan målrette vores indsats de rigtige steder.

Status og mål

Høje Taastrup Kommune består af store byområder, store industriområder, en række landsbyer samt åbent land. Rottebekæmpelsen i bebygget område og i åbent land har forskellig karakter, idet rotterne i bebygget område i høj grad knytter sig til kloaksystemet, mens rotterne i åbent land ofte lever på overfladen.

Rottebekæmpelsen i Høje Taastrup Kommune er udelukkende baseret på anmeldelser af rotter, hvilket er steget fra ca. 850 til små 1300 anmeldelser i perioden 2015-2018. I 2019 er sket en markant fald. Faldet skyldes formentlig flere forhold. Men bl.a. en meget varm og tør sommer 2018, mens at have en del af forklaringen. I 2020 steg antallet af anmeldelser til det højeste niveau til 1745 stk. I 2021 er antallet igen faldet lidt og  forventes at være omkring 1500 anmeldelser.

Bekæmpelse af anmeldte rotter løser de konkrete problemstillinger, men har ikke nogen særlig virkning på rottebestanden. Den mest effektive metode til at holde antallet af rotteanmeldelser nede, er at sikre vores kloaksystemer bedst muligt, så vi holder rotterne fra overfladen.

Den praktiske rottebekæmpelse varetages af HTK forsyning, som har 3 årsværk. Kommunen varetager også bekæmpelse i weekend samt hellige dage.

Kommunens myndighedsfunktion på rotteområdet varetages af Teknik og Miljø.

Ressourcer

Materielgården har i 2019 anvendt ca. 1,5 årsværk på rottebekæmpelse.

Høje Taastrup Kommune har udover myndighedsopgaven med rottebekæmpelsen også pligt til at rottesikre egne bygninger og installationer.

Den daglige rottebekæmpelse foregår i samarbejde mellem HTK Forsyning og Teknik og Miljø.

CEIS står for etablering og drift af rottespærre i forhold til kommunale og private institutioner og skoler.

Rottehandlingsplanen er udarbejdet med baggrund i Rottebekendtgørelsen (bekendtgørelse Nr. 1686 af 18. december 2018). Handlingsplanen målretter og effektiviserer vores forebyggelse og bekæmpelse af rotter, og efterlever lovgivningens nye krav omkring indendørs bekæmpelse i weekenden, tilsynspligtige ejendomme, sikringsordninger, privat bekæmpelse og tilsyn med privat bekæmpelse m.v.

Handlingsplanen omkring forebyggelse og bekæmpelse af rotter skal som minimum revideres hvert 3. år. I den mellemliggende periode skal der følges op på de opstillede overordnede mål og succeskriterier, såvel som den beskrevne indsats.

For at komme rotteaktiviteterne på overfladen til livs - eller i det mindste se et generelt fald i antallet af anmeldelser - er det Høje Taastrup Kommune overordnede mål omkring forebyggelse og bekæmpelse at:

  • tilsyn og myndighedsbehandling på rotteområdet lever op til de gældende lovkrav.
  • vi udfører en effektiv kommunal rottebekæmpelse for borgere, virksomheder og offentlige institutioner.
  • borgere og virksomheder bliver informeret om muligheder og pligter omkring rottebekæmpelsen.
  • både offentlige og privat kloaksystemer bliver sikret og vedligeholdt for at holde rotterne nede i kloakken og begrænse deres ynglemuligheder.
  • vi forebygger rotteproblemer, herunder etablerer rottesikring på kommunale ejendomme, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt.
  • vi begrænser forbruget af kemiske bekæmpelsesmidler i rottebekæmpelsen, samtidig med at midler med det svageste aktivstof anvendes først, forudsat at der ikke er konstateret resistens.

Høje Taastrup Kommune har en målsætning om, at man i 2050 skal være CO2 neutral.

Som led i at nå dette mål, fokusere vi også inden for rottebekæmpelsen på at reducere klimabelastningen.

Den største belastning klimamæssigt er kørsel. Derfor har 2 ud af 3 rottebekæmper fået en el-bil.

Derudover er vi løbende i dialog med leverandører omkring bæredygtighed og klimabelastning.

Og selvfølgelig forsøger at løbende at reducere vores brug af gift.

Kontakt os

Høje-Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup

By- og Miljøcenter

Telefon: 43 59 12 17

e-mail: bmc@htk.dk